For første gang siden krisen satte ind i efteråret 2008 er beskæftigelsen steget. I alt 52000 flere personer var beskæftiget i juni 2010 end i februar 2010.
Dette er gode tegn for den danske økonomi. Når virksomhederne igen ansætter folk, tyder det på, at de har tiltro til fremtiden. De flere beskæftigede har flere penge at bruge af, og dette kan igen føre til yderligere flere beskæftigede.
Ledighedstallene har vist nedgang et stykke tid, men ledighedstallene omfatter ikke f.eks. aktiverede, så disse tal er ikke så god en indikator på økonomiens tilstand som beskæftigelsestallene.
DI, Dansk industri, havde ellers ikke regnet med stigende beskæftigelse før i 2011. Nu må vi jo håbe, at tendensen med stigende beskæftigelse fortsætter, også i 2011.
Finansminister Claus Hjorth Frederiksen er i Bruxelles til et møde med EU’s finansministre. Her vil han på Danmarks vegne modtage en advarsel, fordi Danmarks underskud er på 5,5% af bruttonationalproduktet. Det er ca. dobbelt så meget, som det må være iflg. EU’s regler.
Nu er det jo ikke fordi Danmark har været ude og bruge penge på en totalt uansvarlig måde, at underskuddet er opstået. Underskuddet var forudset, og det er opstået på grund af de tiltag, regeringen og Folketinget har sat i værk for at modarbejde konsekvenserne af den internationale økonomiske og finansielle krise. Pengene er bl.a. gået til bankpakker, renoveringspulje, fremrykning af offentlige investeringer, frigivelse af SP penge mv. Altsammen ting, der har været med til at sørge for, at Danmark ikke er røget helt i grøften under krisen.
Når nu EU siger, at der skal spares, og regeringen er enig, kan man frygte, at disse besparelser vil give krisen fodfæste igen. Besparelser fører gerne til fyringer. Fyringer fører til yderligere besparelser, også i folks private økonomi, hvilket begrænser produktionen, dette fører til flere fyringer, og pludselig er vi inde i en ond cirkel.
Det kalder man det, når almindelige mennesker bliver så trætte af de etablerede politikere, at de begynder at handle irrationelt. Eksempler på dette har vi her i Danmark f.eks. i det såkaldte “jordskredsvalg” i 1973, hvor “Fremskridtspartiet” kom i Folketinget for første gang, og det med 28 mandater. Fremskridtspartiet er Dansk Folkeparti i en tidligere inkarnation.
På Island lider mange mennesker også af politikerlede ovenpå den økonomiske krise og det morads, Island er kommet ud i på grund af den. Der har netop været kommunalvalg på Island, og et nyt parti, “Det bedste parti”, har vundet valget i landets hovedstad, Reykjavik. Partiets “politikere” er stand-up-komikere, og sådan en skal nu være borgmester i Reykjavik.
Det skal blive interessant at se, om partiet kan lave en politik, og i bekræftende fald, hvad slags politik, der så vil være tale om. Det kan godt være lidt småfarligt at stemme på nogen, bare for at protestere mod de etablerede!
