Log ind | Den lille netavis

28. december 2009

Demonstrationer i Iran

Filed under: Nyheder — Tags:, , , — admin @ 00:02

For anden dag i træk var der i går demonstrationer i flere iranske byer. Der har været adskillige sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker. Det hedder sig, at 300 demonstranter er blevet arresteret og at 8 er døde. Blandt de døde menes at være Mirhossein Moussavis nevø, Ali Moussavi. Mirhossein Moussavi var den anden kandidat ved præsidentvalget tidligere på året.

Demonstrationerne i forgårs og i går skete på en muslimsk helligdag, Ashura, hvor man mindes profeten Mohammeds barnebarn, der blev dræbt i år 680. Ashura bliver på den måde en dag, hvor man demonstrerer mod uretfærdighed og undertrykkelse. Det er især shiamuslimer, der fejrer denne helligdag.

Der har været demonstrationer mange forskellige steder i verden i går, også i København, men det var en helt fredelig demonstration.

11. november 2009

Krogsgård løsladt

Filed under: Nyheder — Tags:, , , — admin @ 00:01

Niels Krogsgård, den danske journalistelev, der blev arresteret i Teheran, er nu løsladt igen. Han blev arresteret i forbindelse med en demonstration i onsdags. Krogsgård var rejst til Iran sammen med en studiekammerat for at samle materiale til en opgave. Kammeraten vendte tilbage til Danmark i sidste uge.

Niels Krogsgård har siddet i Evin-fængslet i Teheran. I nogle dage vidste man ikke, hvor han var. De iranske myndigheder har ikke sigtet Krogsgård for noget, og tirsdag morgen blev han hentet af den danske ambassadør, som siger, at de iranske myndigheder har været samarbejdsvillige.

Niels Krogsgård befinder sig nu på ambassaden, hvor han skal hvile sig, have noget god mad og have at vide, hvad der er sket, mens han har siddet i fængsel, før han kan rejse hjem til Danmark igen.

19. september 2009

Nye demonstrationer i Iran

Filed under: Nyheder — Tags:, , — admin @ 00:01

Iranerne demonstrerer en gang årligt mod Israel og U.S.A. Det er en fast tradition. Årets demonstration foregik fredag, men den udviklede sig til ikke kun at være den traditionelle protest over Israel og U.S.A, den blev derimod også til en demonstration til fordel for Mir Hossein Mousavi, den kandidat, der tabte præsidentvalget tidligere på året.

Derfor førte demonstrationen til sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker i hovedstaden, Teheran.

Dagen kaldes Al-gudsdagen. Den blev indført som national helligdag af Ayatollah Khomeini.

Nyere indlæg »