På børserne i hele Europa og i U.S.A. er aktiekurserne styrtdykket fredag. Man siger, at det er tegn på et “nervøst” marked, hvor kurserne er rutchet op og ned, især ned.
Hvad skyldes det så? Ja, der er ikke tvivl om, at en del af nervøsiteten skyldes den økonomiske krise i Grækenland. Man er bange for, at Grækenlands problemer vil sprede sig til resten af verden, og det er man stadig, også efter at det græske parlament har vedtaget den sparepakke, som IMF og EU forlangte som betingelse for at yde et lån på mellem 80 og 110 mia. euro (kilderne varierer lidt, det er ikke helt let at finde ud af, hvor mange penge, det faktisk drejer sig om).
Nogle eksperter skælder ud på chefen for Den Europæiske Centralbank, fordi han ikke er kommet med en meddelelse, der kunne gyde olie på vandene på børsen.
Grækenland har store økonomiske problemer for tiden. Det er meningen, at EU skal yde noget hjælp for at forhindre, at Grækenland går fallit. EU har pålagt Grækenland en lang række besparelser og stramninger som betingelse for, at landet kan få hjælpen.
Det drejer sig f.eks. om, at pensionsalderen skal sættes op, de offentligt ansattes løn skal sættes ned, og skatterne skal sættes op. Det er selvfølgelig ikke sød musik i grækernes øren, og derfor var der onsdag uroligheder i Athen.
Blandt andet startede der en demonstration i en bank, hvor tre mennesker omkom.
I Tyskland har man lavet en rundspørge, som viser, at 2/3 af tyskerne er imod, at EU skal give 110 milliarder euro til grækerne. Her skal man huske på, at Tyskland har sine egne økonomiske problemer, og at tyskere, som er arbejdsløse mere end nogle få måneder, kun får meget lave ydelser fra det offentlige. Det er meningen, at tyskerne skal give ca. 23 milliarder af de 110 milliarder, som EU skal give til Grækenland.
EU-landene vil hjælpe Grækenland ud af dets dårlige økonomiske situation. Dvs. det er landene i Euro-samarbejdet, der vil yde en økonomisk hjælp på ialt mellem ca. 150 og 190 milliarder kroner. Landene skal hver især yde støtte alt efter hvor meget kapital, de har i Centralbanken.
Hjælpen bliver fulgt på vej af nogle betingelser, som begrænser grækernes økonomiske handlefrihed. Den slags er normalt, hvis man skal låne penge for at undgå en fallit. Tyskland har i lang tid nægtet at hjælpe Grækenland, sandsynligvis fordi tyskerne ikke havde tillid til, at grækerne vil kunne styre landet i retning af økonomisk stabilitet.
Ministerpræsident Georg Papandreu har erklæret, at den græske regering i øjeblikket overvejer en lang række initiativer, der kan hjælpe med at give kreditorerne fornyet tillid til landet.
