Finansminister Claus Hjorth Frederiksen er i Bruxelles til et møde med EU’s finansministre. Her vil han på Danmarks vegne modtage en advarsel, fordi Danmarks underskud er på 5,5% af bruttonationalproduktet. Det er ca. dobbelt så meget, som det må være iflg. EU’s regler.
Nu er det jo ikke fordi Danmark har været ude og bruge penge på en totalt uansvarlig måde, at underskuddet er opstået. Underskuddet var forudset, og det er opstået på grund af de tiltag, regeringen og Folketinget har sat i værk for at modarbejde konsekvenserne af den internationale økonomiske og finansielle krise. Pengene er bl.a. gået til bankpakker, renoveringspulje, fremrykning af offentlige investeringer, frigivelse af SP penge mv. Altsammen ting, der har været med til at sørge for, at Danmark ikke er røget helt i grøften under krisen.
Når nu EU siger, at der skal spares, og regeringen er enig, kan man frygte, at disse besparelser vil give krisen fodfæste igen. Besparelser fører gerne til fyringer. Fyringer fører til yderligere besparelser, også i folks private økonomi, hvilket begrænser produktionen, dette fører til flere fyringer, og pludselig er vi inde i en ond cirkel.
På børserne i hele Europa og i U.S.A. er aktiekurserne styrtdykket fredag. Man siger, at det er tegn på et “nervøst” marked, hvor kurserne er rutchet op og ned, især ned.
Hvad skyldes det så? Ja, der er ikke tvivl om, at en del af nervøsiteten skyldes den økonomiske krise i Grækenland. Man er bange for, at Grækenlands problemer vil sprede sig til resten af verden, og det er man stadig, også efter at det græske parlament har vedtaget den sparepakke, som IMF og EU forlangte som betingelse for at yde et lån på mellem 80 og 110 mia. euro (kilderne varierer lidt, det er ikke helt let at finde ud af, hvor mange penge, det faktisk drejer sig om).
Nogle eksperter skælder ud på chefen for Den Europæiske Centralbank, fordi han ikke er kommet med en meddelelse, der kunne gyde olie på vandene på børsen.
Ledigheden i Danmark er faldet fra 4,2% til 4,1% i februar, som er de seneste tal, der er kommet ud. Det er kun et lille fald, og noget af det skyldes, at nogle ledige er gået over til at være langtidsledige. Derfor er de kommet i aktivering, og aktiverede tælles ikke med i arbejdsløshedsstatistikken, sært nok.
Der er også sket et lille fald i arbejdsløsheden i Tyskland, men ellers ser det ikke for godt ud i EU, set under et. Her er arbejdsløsheden nemlig oppe i nærheden af de 10%. Det drejer sig om ca. 23 millioner mennesker, der nu står uden job.
Det står værst til i Letland, hvor ca. 20% er arbejdsløse. Ikke meget bedre er det i Spanien, hvor ca. 19% er uden job. De 23 millioner arbejdsløse er europæisk rekord. Lad os håbe, at det snart vender igen!
