Nu er der igen sager om alvorligt syge mennesker, der er blevet tvunget i aktivering. Det er f.eks. kræftramte, der er i gang med en kemoterapi. De er af deres kommune blevet tvunget til at deltage i aktivering på et fitnesscenter. Det sker, fordi de er for syge til at komme i arbejdsprøvning, og – ikke mindst – fordi kommunen får 65% af deres sygedagpenge refunderet. Hvis de syge ikke er i aktivering, får kommunen kun 35%.

Nu står en række læger frem og fordømmer denne praksis. De siger, at hvis en patient er for syg til at komme i arbejdsprøvning, er vedkommende også for syg til at blive aktiveret på et motionscenter. Frem for at hjælpe patienten, vil denne aktivering gøre patienten mere syg. Der er desuden eksempler på, at mennesker ikke har kunnet passe deres kemoterapi eller aftaler hos fysioterapeut på grund af aktiveringen. Dette er selvsagt ikke blot uhensigtsmæssigt, det kan være direkte livsfarligt. I flere tilfælde har en kommune tilsidesat lægernes anbefalinger i sådanne sager.

Men kommunerne er så hårdt trængt for tiden, at de i de flest tilfælde vil gå efter “den store pose penge”. Der er eksempler på, at folk har ligget i deres seng på hospitalet, med drop og ilt osv. og i den situation er blevet indkaldt til at en samtale på jobcentret. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt!