Log ind | Den lille netavis

18. marts 2010

Det armenske folkemord

Filed under: Nyheder — Tags:, , , — admin @ 00:01

Det er næsten 100 år siden, og alle dem, der var med den gang, er døde. Alligevel er sindene i oprør over disse historiske begivenheder.

Armenien, der ligger øst for Tyrkiet, har i nogen tid arbejdet på at få andre lande til at anerkende, at Tyrkiet under første verdenskrig begik folkemord på armenerne.

Det er vist et faktum, at tyrkerne dræbte mellem 300000 og 1,5 millioner armenere under første verdenskrig. Stridsspørgsmålet er altså ikke fakta, men derimod, om man kan kalde det folkemord eller ej. Der er selvfølgelig også forskel på, om folk er døde under kamp i en regulær krig, eller om de er blevet myrdet.

Det svenske parlament har for nylig anerkendt begivenhederne som folkemord, og det er tyrkerne meget sure over. Nu truer premierminister Recip Erdogan med at smide 100000 armenere, der bor og arbejder illegalt i Tyrkiet, ud af landet. De fleste af dem kom til Tyrkiet efter et jordskæv i Armenien i 1988. Tyrkiet vil have Armenien til at stoppe sit arbejde for at få europæiske regeringer til at anerkende begivenhederne under første verdenskrig som folkemord.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar