Regeringen og Dansk Folkeparti har lavet en ny aftale på udlændingeområdet. De kalder selv aftalen for et “serviceeftersyn”. Aftalen består af et større antal større og mindre “justeringer” på de love og regler, der gælder om udlændinge og deres ophold i Danmark.
Du kan læse hele aftaleteksten her:
Blandt de vigtigste punkter i aftalen kan nævnes, at udlændinge der gør sig særligt fortjent til det, vil kunne opnå permanent opholdstilladelse efter 4 år. Noget af det, der kan tælle som et plus, er hvis man lærer dansk, får arbejde og evt. engagerer sig i foreningslivet. Udlændingene skal selv dokumentere, at de har gjort disse ting. På minussiden vil det tælle, hvis man har udvist uvilje mod at integrere sig, hvordan man så end vil konstatere det.
Udlændinge vil først få lejlighed til at stemme ved kommunal- og regionsvalg efter 4 år mod nu 3 år ifølge aftalen.