Efter at den drabssigtede 28-årige somalier flygtede fra det retspsykiatriske hospitalsafsnit i Ålborg, har man besluttet at stramme sikkerheden på de øvrige retspsykiatriske afsnit i landet. Det handler blandt andet om at sætte brudsikkert glas i vinduerne og om at skifte låse ud.
Den 28-årige somalier er blevet fanget igen. Han blev fanget i en kiosk i Ålborg. Man mener, at han har haft nogle til at hjælpe sig med flugten. Ting, der tyder på dette, er f.eks. at han havde andet tøj på, da han blev fanget. Han havde også en kniv og et pengebeløb på sig ved anholdelsen.
Det er nu bestemt, at den 28-årige, der altså er sigtet for at have dræbt en sagsbehandler, skal mentalundersøges. Indtil mentalundersøgelsen kan finde sted, skal han sidde i den sikreste retspsykiatriske fængselsafdeling, nemlig den i Nykøbing Sjælland.