Log ind | Den lille netavis

6. marts 2010

Gå til medierne!

Filed under: Nyheder — Tags:, , — admin @ 00:01

Foreningen af udlændingeadvokater siger, at i 20 sager, hvor myndighederne adskillige gange havde afvist at give en udlænding opholdstilladelse, har udlændingene alligevel fået lov til at blive, efter at deres historier er kommet frem i medierne, uden at der har været nye oplysninger i sagen.

Det er vel godt for de 20 mennesker? Ja, men det vækker bekymring for retssikkerheden. Hvad så med de udlændinge, der ikke forstår, hvordan man får sin historie ud i medierne? De bliver bare sendt hjem!

Også DRC, Dokumentations- og rådgivningscenteret om raceskrimination, har oplevet, at myndighederne har ændret på afgørelser, efter at sagerne har været præsenteret i medierne.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech siger, at hun med vilje aldrig følger mediernes omtale af enkeltsager, fordi hun ikke vil lade sig påvirke af medierne.

Formanden for Foreningen af udlændingeadvokater siger, at man bør ændre reglerne. Når sagerne bedømmes anderledes, efter at medierne har haft fat i dem, er det nemlig fordi almindelige mennesker kan se, at reglerne er for stramme, når de hører om enkelte udlændinge, der er kommet i klemme i systemet. Derfor støtter de op om sagerne.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar