Log ind | Den lille netavis

8. februar 2010

Er du trist…?

Filed under: Nyheder — Tags:, , , , , — admin @ 00:01

En ny undersøgelse har vist, at ca. 10% af befolkningen har “ondt i livet”. Det vil sige, at de har det psykisk dårligt, er deprimerede mv. Tidligere undersøgelser har vist det samme, men alligevel har den nye undersøgelse spredt sig til overskrifterne, og altså også her.

En del af de deprimerede ryger, drikker eller har andre misbrugsproblemer. Flertallet af dem er kvinder.

Når et problem når overskrifterne, er det normalt, at politikere begynder at udtale sig om, hvad man skal gøre ved problemet. Således også i dette tilfælde. Socialdemokraterne vil have, at alle, der er deprimerede, skal have adgang til psykologhjælp. I øjeblikket er det kun 18-37 årige, der har adgang til det.

Dansk Folkeparti har også været ude og sige, at de synes, det skal være lettere at komme til psykolog.

Det Konservative Folkeparti mener, at det vil blive meget dyrt, hvis man gør det lettere at komme gratis til psykolog, og de betoner det enkelte menneskes ansvar, f.eks. at lægge mærke til, hvordan venner, familie og kolleger går og har det.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar