Fra i år, 2010, vil der i Danmark være flere, der lever af statskassen, end der bidrager til den. Af de mennesker, der lever af statskassen, vil de fleste være pensionister. Det betyder, at der ikke blot er udgifter til at forsørge disse mennesker, der vil også være udgifter til sundhedsvæsenet, ældrepleje osv.

Når politikere diskuterer, hvordan man skal fortsætte med at have et velfærdssamfund under disse omstændigheder, kommer der gerne nogle faste svar. Nogle mener, at vi må betale mere i skat. Andre mener, at vi må arbejde mere eller hårdere, eller skær simpelthen ned på velfærden.

Den regering, vi har nu, har lige givet os skattelettelser, så den går altså ikke ind for den første mulighed. Regeringen har været med i et bredt forlig, som gør, at man ikke kan afskaffe efterlønnen eller sætte pensionsalderen op foreløbig, og det begrænser mulighederne på mulighed 2 noget.

Hvis man kan få de unge mennesker til at gennenføre deres uddannelser noget hurtigere, kan man måske få noget mere ud af dem. Måske kan man overtale nogle af de mennesker, der er ved at nå pensionsalderen, til at fortsætte på arbejdsmarkedet i nogle flere år, hvis ellers arbejdsgiverne er interesseret i det. Og sådan kan man måske nå et lille stykke vej ad frivillighedens vej, men det vil næppe være nok.