Statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, skulle holde sin første nytårstale som statsminister. Der var store forventninger til at talen skulle profilere statsministeren, så folk kunne se, hvad hans visioner er.

I talen kom statsministeren ind på mange ting:

• Den økonomiske krise og dens konsekvenser, vi skal være mindre grådige, men samtidig have skattelettelser
• Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan, som er nødvendig, også for at forhindre terrorisme i Danmark
• Klimatopmødet, der ikke fik de resultater, man havde ønsket, men efter statsministerens mening dog et resultat
• “Den danske drøm”, som er et frit land med plads til hver enkelt, hvor man kan få hjælp, når man har brug for det, og som er et trygt sted at opholde sig
• Et mål om, at Danmark skal være blandt verdens 10 rigeste lande i år 2020, og hvordan det kræver, at vi bliver endnu bedre uddannet
• Statsministeren viede speciel interesse til Folkeskolen, hvor det lader til, at han lige har opdaget begrebet differentiering, hvilket er lidt mærkeligt, idet danske skolebørn har haft individuelle læringsplaner i flere år. Desuden vil statsministeren sørge for, at børnene bliver gode til at læse, før de får andre fag
• Statsministeren bød også velkommen til den ca. halve million indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der om kort tid vil være i landet, men de skal integrere sig og ikke skabe parallelsamfund

Var det så godt nok? Ved danskerne nu mere om statsministerens visioner? Tjah, hans politiske modstandere er ikke imponerede, og det er hans tilhængere knap nok. Bl.a. havde Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti svært ved at goutere, at statsministeren byder de ikke-vestlige indvandrere velkommen. Det mener hun jo absolut ikke, man bør gøre.