Log ind | Den lille netavis

31. august 2010

Efterkommerne klarer sig flot!

Filed under: Nyheder — Tags:, , — admin @ 00:01

Man har måttet lægge øren til meget vrøvl om, at indvandrere ikke bidrager med noget positivt til samfundet. Nu er der – igen – kommet en statistik, der modbeviser dette. Dansk Industri har lavet undersøgelsen, og den bringes i Berlingske Tidende mandag. Den viser, at efterkommere af indvandrere, som har en mellemlang uddannelse, tjener gennemsnitligt 20000 kr. mere om året end etniske danskere, hvis man kigger på aldersgruppen 26-30 år.

Hvis man i den tilsvarende aldersgruppe kigger på efterkommere med en lang uddannelse, er tallet højere endnu, de tjener nemlig gennemsnitligt 40000 kr. mere end etniske danskere i samme alder og med samme uddannelse.

Hvad kan sådan en forskel mon bero på? Er de såkaldte 2g’ere mere ambitiøse end de etniske danskere? Under alle omstændigheder må man sige, at den fremgang, der sker i samfundet ikke mindst skyldes disse unge mennesker.

30. august 2010

Mange unge kommer til skade

Filed under: Nyheder — Tags:, , , — admin @ 00:01

Hvert år kører LO’s Jobpatrulje rundt og besøger arbejdspladser, hvor unge under 18 år er ansat. Der er nemlig nogle specielle regler, der skal følges, når det gælder folk under 18. De skal nemlig også beskyttes mod forhold, der kan gøre dem syge.

De resultater, Jobpatruljen finder frem til, er ikke gode. Det viser sig, at unge mennesker i langt højere grad end voksne kommer til skade på arbejdet. Det kan f.eks. skyldes, at de skal løfte tunge ting. I følge loven må de ikke løfte noget, der vejer over 12 kg, men det gør de i mange tilfælde. Unge mennesker må heller ikke arbejde med opløsningsmidler eller andre skrappe kemikalier, men det gør de i stor stil. Mange endda uden at være sat ind i de mest elementære sikkerhedsregler for omgangen med sådanne stoffer.

Cheferne skal lære at forstå, at arbejdsmiljøreglerne ikke alene også gælder for unge, de er faktisk skrappere! Unge skal også have oplæring i, hvordan man undgår arbejdsskader, og det er arbejdsgiverens ansvar, at de får det.

29. august 2010

Styr på privatøkonomien

Filed under: Nyheder — Tags:, , — admin @ 00:01

Selv om der stadig er økonomisk krise, og selv om man hører om mennesker, der har store problemer med økonomien på grund af nedskæringer i de offentlige ydelser, ser det samlet ikke så skidt ud for danskernes privatøkonomi.

De private formuer er oppe på næsten 1000000 kr. i gennemsnit for alle over 18 år, når gælden er trukket fra, viser en analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet lørdag. I følge analysen har 9 ud af 10 danskere styr på økonomien, mens under 5% ikke har.

Mange danskere har nydt godt af den lave rente ved f.eks. at omlægge de lån, de har i deres huse. Derved har de fået flere penge til rådighed, enten til forbrug eller til opsparing.

Her på redaktionen vil vi gerne videregive den formodning, at formuerne på næsten 1000000 kr. til alle over 18 år må være særdeles ulige fordelt. Vi kender i hvert fald ingen med den slags penge på kistebunden. Men det går forhåbentlig endda!

Nyere indlæg »