Log ind | Den lille netavis

31. maj 2010

Lene Espersen

Filed under: Nyheder — Tags:, , , , — admin @ 00:01

For ca. 2 måneder siden var vores udenrigsminister, Konservativt Folkepartis formand Lene Espersen, på ferie sammen med sin familie på Mallorca. Den slags burde jo være en antinyhed, om nogen, men sådan er det altså ikke.

Problemet er, at udenrigsministeren skulle have været til et møde med bl.a. Hilary Clinton om samarbejdet i den arktiske region, og det møde valgte hun at melde afbud til, fordi hun havde planlagt en ferie sammen med familien. Det hele skete ganske kort tid efter den regeringsrokade, hvor Lene Espersen afløste Per Stig Møller som udenrigsminister.

I den mellemliggende tid har der været megen kritik af Lene Espersen, også fra hendes eget parti. Der har været en “troværdighedsundersøgelse”, som viste, at Lene Espersens troværdighed var meget lav, næsten lige så lav som Pia Kjærsgaards, Dansk Folkepartis formand. Og det er jo ikke en rekord, der er værd at styre efter.

For et par dage siden stod Lene Espersen så frem og sagde undskyld. Hun havde ellers i den mellemliggende tid afvist, at det var en fejl af hende at sende afbud til mødet. Man mener, at hun netop sagde undskyld for at dæmpe kritikken fra sit eget parti.

Her på redaktionen hæfter vi os ved, at Lene Espersen er en yngre kvinde. Vi tror måske ikke, at en midaldrende mand ville være blevet udsat for en lige så stærk kritik, men det kan man selvfølgelig ikke vide.

30. maj 2010

Spareiver

Filed under: Nyheder — Tags:, , , , — admin @ 00:01

På grund af krisen er hotel- og restaurationsbranchen i Danmark ude i store problemer. Det er vel meget naturligt, at man sparer på den slags luksus i krisetider, men nu ser det ud til, at spareiver hos nogle store virksomheder og hos det offentlige også er medvirkende årsag.

I alle større organisationer er det almindeligt, at man en eller flere gange om året sender medarbejderne på kursus eller konference, hvor de typisk skal overnatte nogle gange og selvfølgelig indtage alle måltider foruden at bruge hotellets konferencefaciliteter.

Men den slags konferencer og kurser kan man afholde billigere i udlandet, end man kan her i Danmark. Ved f.eks. at flyttet kurset eller konferencen til Sverige, kan man spare op mod 30%.

Men Danmarks konferencebranche er naturligt nok ikke begejstret for den udvikling. Især falder det i dårlig jord, når offentlige organisationer vælger at afholde skatteyderbetalte kurser i udlandet i stedet for at lade pengene komme videre i det danske kredsløb.

29. maj 2010

For mange mænd

Filed under: Nyheder — Tags:, , — admin @ 00:01

Ja, ikke sådan i al almindelighed, men i chefstillinger. Der er i hvert fald ikke ligestilling på det område.

Hvis man ser på det offentlige, er over tre fjerdele af de ansatte kvinder, men to tredjedele af de overordnede ledere er mænd. Det viser sig, at jo mere personaleansvar, lederne har, jo større er andelen af mænd. Det har til dels noget med at gøre, at der er færre lederstillinger på de områder, hvor der er flest kvinder, som f.eks. social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Det viser sig også, at kvinder har en mere kritisk holdning til chefposter og de vilkår, chefer skal arbejde under.

Det er måske også stadig sådan, at for kvinder med lavtlønnede job betyder hjemmet og de ting, der foregår der mere end arbejdet, og det er måske ydermere sådan, at kvinderne stadig har hovedansvaret for børnene og hjemmet og derfor ikke har tid eller energi og lyst til at gå efter chefstillingerne.

Men ligestilling har vi altså ikke!

Nyere indlæg »