I forbindelse med regeringsrokaden, har man fremhævet, at der nu er næsten lige mange kvindelige og mandlinge ministre i regeringen. Det er jo meget godt, selvom det selvfølgelig først og fremmest drejer sig om at have den bedst kvalificerede og den, der vil føre den rigtige politik, på posten.
Men hvis man kan sige, at det går i den rigtige retning med ligestillingen i landets politiske top, er det samme ikke tilfældet i den finansielle top. I bankernes ledelser sidder der nemlig kun meget få kvinder. Avisen Jyllandsposten har lavet en optælling i landets 30 største banker, og der sidder kun 1 kvinde mod 65 mænd i ledelserne.
Det er ikke, fordi bankerne er mandearbejdspladser. 52% af de ansatte i bankerne er nemlig kvinder. Så det er bare et spørgsmål om at bankerne skal tage sig sammen og forfremme nogle kvinder!