Siden jordskælvet i Haiti er der blevet indsamlet 50 millioner kr. blandt private danskere og firmaer til hjælp til Haiti. Det er tallet før den såkaldte Danmarks indsamling i aftes. Halvdelen af de penge, der kommer ind ved denne indsamling, skal gives til kvinder i Afrika, og den anden halvdel skal gives til Haiti.
Men selv med pengene fra Danmarks Indsamlingen kommer beløbet næppe så højt op som det, der blev indsamlet i anledning af tsunamien, der ramte Aceh, Thailand og Sri Lanka i 2004. Da blev der nemlig indsamlet 340 millioner kr. her i Danmark.
Eksperter mener, at danskerne følte, at tsunamien var tættere på, idet mange skandinaver, der bl.a. var på ferie i Thailand, omkom ved den katastrofe.
UPDATE: Danmarks Indsamlingen gav godt 130 millioner kr. Halvdelen af disse, ca. 65 millioner, skal gå til Haiti. De skal altså lægges oveni de 50 millioner, som allerede er indsamlet. Det er ikke så dårligt: 115 millioner indtil nu.
Siden 2004 har der været kampe i det nordlige Yemen, i nærheden af byen Saada. Kampene foregår mellem de såkaldte “houthi”-oprørere og så regeringsstyrker. Oprørerne er shiah-muslimer, og de siger, at de bliver marginaliseret og forfulgt af regeringen.
Kampene har nu bredt sig så meget, at omkring 250000 mennesker er internt fordrevne, de er altså på flugt. Hjælpeorganisationer som UNCHR og det internationale Røde Kors kan på grund af kampene ikke komme frem med nødhjælp, mad, medicin, tæpper og telte til flygtningene.
USA’s udenrigsminister, Hilary Clinton, siger, at Yemen bliver nødt til at gennemføre reformer for at angribe årsagerne til den store fattigdom og for at modvirke den militante islamisme. Yemen er det fattigste land i Mellemøsten.
Mange af de unge, der starter på en uddannelse på universitetet, dropper ud, det vil sige, at de ikke bliver færdige med studiet. Det drejer sig om ca. 1/3 af alle, der starter. Mange af dem har ved studiets start været i tvivl om, hvorvidt de har valgt rigtigt.
Danmark har en målsætning om, at mindst 50% af hver ungdomsårgang skal have en højere uddannelse. Derfor er det naturligvis et problem, at så mange opgiver studierne, også selv om mange af de studerende, der dropper ud, ender med at tage en anden uddannelse. Det er jo heller ikke gratis at have de unge mennesker til at gå på uddannelser, måske i flere år, uden at blive færdige. Det betyder bl.a. at de unge får færre år på arbejdsmarkedet, hvor de kan være med til at financiere det hele.
Hvad skal man så gøre ved sådan et problem? Videnskabsminister Helge Sander vil have mere specifikke adgangskrav, altså sortere de studerende ved indgangen. Oppositionen synes, det ville være en god idé med betydeligt bedre vejledning af de unge mennesker, så de kunne blive fri for at skulle vælge i blinde. Hvad synes du?
