Det siges, at der bliver flere og flere fattige i Danmark. Når man tager den diskussion, må man hver gang definere, hvad det vil sige at være fattig, for vi har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse her i landet. EU siger, at man er fattig, hvis man tjener mindre end 60% af landets gennemsnitsindkomst. Andre har forsøgt at opstille nogle kriterier, der ikke opererer med tal, men derimod siger, at man er fattig, hvis man ikke har råd til, at ens børn går til noget i fritiden eller f.eks. kan deltage i børnefødselsdage og have en gave med.
Men nu synes LO i Danmark, at det kan være nok med de mange diskussioner om, hvad det vil sige at være fattig. De foreslår simpelthen en beløbsgrænse, så det vil være let at fastslå, hvad fattigdom er i fremtiden. Fattig er man efter LOs mening, hvis man tjener under 90000 kr. om året og har levet af den indtægt i mindst to år samt har en formue på højst 25000 kr. LOs formand, Harald Børsting, siger, at det er kynisk af regeringen ikke at ville opstille en fattigdomsgrænse. Han mener, at regeringen er bange for, at de fattige vil blive for synlige i Danmark, hvis man gør det.
Til nytår synes mange mennesker, at det er flot med fyrværkeri. De køber raketter og batterier osv., tit for flere tusinde kroner pr. familie. I Danmark er det lovligt at sælge fyrværkeri fra 1.-31. december, og det er tilladt at fyre det af fra 1. december til 5. januar. Resten af året skal man have en speciel tilladelse fra politiet, hvis man vil have fyrværkeri til et bryllup eller en anden fest.
Nogle personer er ikke tilfredse med den slags fyrværkeri, som man kan købe i butikkerne. De køber ulovligt fyrværkeri i udlandet, eller de laver måske ligefrem selv deres fyrværkeri, hvilket selvfølgelig også er dybt ulovligt. Hvis man skader nogen med ulovligt fyrværkeri, dækker ens ansvars/familieforsikring ikke, og man må derfor selv til lommerne, hvis der kommer et erstatningskrav.
Det samme gælder, hvis man i beruset tilstand har opført sig dumt med lovligt fyrværkeri. Desværre er mange mennesker fulde nytårsaften og har slet ikke styr på, hvad de foretager sig. Der er grund til at advare folk og bede dem passe på sig selv og andre, specielt nytårsaften.
Ja, det er her i landet, at vejnettet er i dårlig stand. Mange kommuner har valgt at spare på reparationer af veje og broer, og resultaterne udebliver ikke. Desuden bevirker klimaændringerne, at vejnettet forringes yderligere. De mange hårde regnskyl med efterfølgende oversvømmelser gør, at vejene kommer til at trænge til yderligere reparationer i de kommende år.
En analyse fra nyhedsmagasinet Danske Kommuner anslår, at ca. 10% af vejnettet er i fare. Det svarer til ca. 10.000 km veje, hvor både overflade og vejfundament kan have problemer. Et konsulentfirma har anslået, at der skal bruges 600000 kr. mere om året, hvis man vil stoppe forfaldet.
Og stoppe forfaldet vil man sandsynligvis. Der er ikke meget mening i at have store broer, der forbinder landsdelene, hvis vejene mellem broerne ikke er i orden. Første regel, hvis man vil have en god økonomi i et land, er at have en god infrastruktur: Bl.a. vejene skal være i orden.
