Frankrigs præsident, Nicholas Sarkozy, har kritiseret Barack Obamas planer om at deltage i klimatopmødet i København, eller rettere Obamas tidsplan i den forbindelse.
Den amerikanske præsident skal til Oslo den 10. december for at modtage Nobels fredspris, og så er det, at han stikker næsen indenfor i København den 9. december.
Hvad er der galt med det? Jo, iflg. Sarkozy, skal klimatopmødets konklusioner ikke drages før de sidste dage af mødet, altså omkring den 17.-18. december. Derfor mener den franske præsident, at at den amerikanske præsidents tidsplan er forkert. De andre stats- og regeringschefer vil være til stede i mødets slutning, fordi de er de eneste, der kan indgå vidtgående aftaler på deres landes vegne.
I virkeligheden er de fleste af de dokumenter, som klimatopmødet forventes at vedtage, allerede skrevet, og landene har mere eller mindre givet tilsagn om, hvad de vil være med til. Man forventer, at klimatopmødet vil munde ud i en politisk aftale om reduktion af CO2-udslip. Dvs. at vi får en erklæring om, at landene har til hensigt at reducere CO2-udslippet, men ingen sanktioner, hvis de ikke lever op til hensigterne.
På en skole i Odense har man bestemt, at alle elever skal tale dansk og kun dansk i pauserne. Reglen er blevet indført, fordi nogle tosprogede børn har mobbet deres kammerater og råbt efter lærerne på deres modersmål.
Hvis børnene bliver taget i at tale deres modersmål på skolen, vil de først blive irettesat af deres lærer. Hvis dette ikke hjælper, vil deres forældre blive indkaldt til en samtale på skolen.
Eksperter har udtalt, at det faktisk er naturligt for børn at tale sammen på deres modersmål. Nogle mener, at der er tale om racisme, hvis man vil forbyde børnene det.
Pædagoger mener, at problemet med mobning, hvad enten det nu er på dansk eller andre sprog, skal angribes på en helt anden måde. Lige fra indskolingen skal børnene opdrages til at inkludere hindanden i legen og ikke det modsatte.
På københavnske skoler vil eleverne næste skoleår få mulighed for at få arabisk som valgfag på linje med engelsk og tysk. Det er Undervisningsministeriet, der har givet tilladelse til, at man laver en forsøgsordning. I Folkeskolen er man vant til at have mange forskellige slags forsøgsundervisning.
Arabisk er et verdenssprog, og der er mange flere mennesker, der taler arabisk, end der f.eks. er tysktalende.
For nogle år siden fik alle de børn, der er tosprogede, undervisning i modersmålet. Herunder fik de børn, der har arabisk som modersmål også undervisning i arabisk. Men det er altså ikke denne undervisning, der tages op igen. Alle elever får mulighed for at vælge arabisk, ikke kun de børn, der taler arabisk hjemme.
Danmarks Lærerforening har for flere år siden erklæret et ønske om, at både tyrkisk og arabisk bliver valgfag i folkeskolen.
