Log ind | Den lille netavis

30. april 2009

Undgå Mexico

Filed under: Nyheder — Tags:, , , — admin @ 00:01

Nu opfordrer det danske udenrigsministerium danskerne til at undgå unødvendige rejser til Mexico for at undgå at blive smittet med den nye infuenza-virus (den såkaldte “svineinfluenza”). Advarslen kommer efter at flere andre landes udenrigsministerier har advaret. Flere rejsebureauer har opfordret det danske udenrigsministerium til at komme med denne advarsel, fordi det ellers kan være svært for folk, der har købt billet til Mexico at få denne refunderet i luftfartsselskabet.

W.H.O. har hævet beredskabet fra niveau 4 til niveau 5 (af 6). I selve Mexico er der nu opstået tvivl om, hvor mange, der egentlig har været ramt af den nye type influenza. Man har tidliger sagt ca. 140, men af dem er det meget få, måske under 10, der er blevet testet for virussen.

29. april 2009

Fornuftige regler i EU?

Filed under: Nyheder — Tags:, , , , , , — admin @ 00:01

Det er blevet foreslået at sætte prisen for en pakke cigaretter op til 50 kr. Eksperter mener, at en så høj pris ville få endnu flere til at holde op med at ryge. Men det nytter ikke meget, hvis Danmark er alene om at sætte priserne op. Det er jo nemt at tage til f.eks. Tyskland og købe billigere cigaretter der.

Men vi har jo EU. Hvis man i EU kan lave regler om, hvor krumme agurker må være, og hvor røde de røde pølser må være, så skulle man da tro, at man også i EU kunne blive enige om, at tobak skal være dyrt.

På samme måde kunne man forvente, at EU kunne finde ud af et fælles pant og returflaske/returdåsesystem. Men det har EU ikke kunnet hidtil, hvilket betyder, at når danskere køber dåseøl i Tyskland, betaler de ikke pant for dåserne. Mange af disse “gratis” dåser havner så i den danske natur. EU bygger på teorien om markedskræfternes frie spil. Men så frit behøver det vel heller ikke at være?

28. april 2009

Svinekød ikke farligt

Filed under: Nyheder — Tags:, , — admin @ 00:01

EU siger, at folk roligt kan fortsætte med at spise både frikadeller, leverpostej og bacon. Man kan ikke få svineinfluenza af at spise svinekød. Den virus, folk nu bliver syge af, smitter fra menneske til menneske, ikke fra svin eller svinekød til mennesker.

Derimod advarer EU mod unødvendige rejser til f.eks. Mexico eller det sydlige U.S.A., både for at undgå selv at blive syg, men også for at undgå, hvis det er muligt, at sprede smitten til andre dele af verden.

Nyere indlæg »