Log ind | Den lille netavis

30. november 2008

Nyt initiativ i Mjølnerparken

Filed under: Nyheder — Tags:, — admin @ 11:52

Mjølnerparken i København har ikke det bedste rygte. Man siger, at det er en ghetto for de indvandrere, der ikke er integrerede. Man siger også, at Mjølnerparken huser et parallelsamfund og er grobund for kriminalitet.

Derfor vil Københavns kommune gøre noget for at forhindre at flere unge roder sig ud i kriminalitet. Denne gang er det teenagepigerne, det gælder. Københavns kommune vil ansætte 25 unge piger fra Mjølnerparken til at holde de grønne områder i orden. Det skal være som et fritidsjob for pigerne.

Socialborgmester Mikkel Warming siger, at samfundets forventninger til disse piger er negative: De kommer fra det forkerte kvarter, har det forkerte navn, deres forældre lever af overførselsindkomster og deres brødre er måske kriminelle. Han siger også, at det er let at leve op til andre menneskers negative forventninger, men nu får de 25 piger en chance for at gå en anden vej.

29. november 2008

Det er julefrokostsæson

Filed under: Nyheder — Tags:, , — admin @ 11:55

Politiet har travlt med at holde razzia om eftermiddagen og om aftenen. Det er sæson for julefrokoster nu, og mange mennesker tror, de kan køre hjem, selvom de har fået noget (meget) alkohol at drikke. Politiet har sat ekstra mandskab ind på opgaven.

Politiet fanger flere spritbilister om eftermiddagen, end de gør normalt. De siger, at det er normalt “pæne” mennesker, der tror, de kan liste hjem i bilen, selv om de er berusede.

Der er også flere, der kommer op og slås i denne tid, end normalt. Mange mennesker bliver mere agressive, når de har fået noget at drikke.

28. november 2008

Stadig ballade i Thailand

Filed under: Nyheder — Tags:, — admin @ 09:57

De demonstranter, der nu i mange dage har besat lufthavnene i Bangkok, vil ikke opgive besættelsen. De siger, at de vil kæmpe til døden. Den thailandske regering besluttede i går, at politiet skal sættes ind mod demonstranterne. Den besluttede også, at der er nødretstilstand i lufthavnene, og det betyder bl.a., at politiet har flere beføjelser, end det normalt har.

Politiet har ikke grebet ind endnu, og man ved ikke, hvornår de griber ind. Nogle mener, at militæret også skal sættes ind for at fjerne demonstranterne. Andre mener, at militæret er i gang med at forberede et kup mod premierminister Wonsawats regering, og at militæret derfor ikke vil adlyde, hvis det får ordre til at fjerne demonstranterne.

Masser af udenlandske turister sidder i Bangkok og kan ikke komme hjem. Det gælder også de 40 mennesker, der rejste sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til Thailand. Kronprinsparret selv har forladt Thailand. Deres fly lettede fra en militær lufthavn.

Nyere indlæg »